verber

verber
verber, ĕris (nom., dat., and acc. sing. do not occur, and the sing. in gen. very rarely; Neue, Formenl. 1, p. 476), n., a lash, whip, scourge, rod (syn.: scutica, flagrum),
I.
Lit. (rare; perh. not in Cic., but cf. in II. B.).
(α).
Plur.: Tr. Quid me fiet nunc jam? Th. Verberibus caedere, lutum, pendens, Plaut. Most. 5, 2, 45:

verberibus caedere,

id. Pers. 2, 3, 17; Ter. And. 1, 2, 28:

adulescentem nudari jubet verberaque adferri,

Liv. 8, 28, 4:

verbera saetosa movebat arator,

Prop. 4 (5), 1, 25; Verg. A. 5, 147; Quint. Decl. 19, 3.—
(β).
Sing.:

illi instant verbere torto,

Verg. G. 3, 106:

Phoebus equos stimuloque domans et verbere Saevit,

Ov. M. 2, 399:

conscendit equos Gradivus et ictu Verberis increpuit,

id. ib. 14, 821:

pecora verbere domantur,

Sen. Const. 12, 3;

of a top: volitans sub verbere turbo,

Verg. A. 7, 378.—
II.
Transf.
A.
Concr., a thong of a sling and other similar missile weapons ( poet.;

syn. lorum),

Verg. G. 1, 309; Sil. 1, 314; Luc. 3, 469.—
B.
Abstr., a lashing, scourging, flogging, etc. (class.; syn. plaga).
1.
Lit.
(α).
Plur.:

dignus es verberibus multis,

Plaut. Mil. 2, 3, 71:

tibi erunt parata verba, huic homini verbera,

Ter. Heaut. 2, 3, 115:

mitto vincla, mitto carcerem, mitto verbera, mitto secures,

Cic. Verr. 2, 3, 24, § 59:

aliquem vinculis ac verberibus atque omni supplicio excruciare,

id. Imp. Pomp. 5, 11; id. Phil. 11, 2, 5; id. Rep. 1, 38, 59; 2, 37, 62; id. Fin. 5, 20, 55; id. Tusc. 3, 27, 64; XII. Tab. ap. Cic. Leg. 3, 3, 6; Quint. 1, 3, 15; 4, 2, 113; 11, 1, 40; 11, 3, 90; 11, 3, 117; Hor. S. 1, 3, 121:

cum positā stares ad verbera veste,

Ov. Am. 1, 6, 19:

saeva,

id. ib. 1, 13, 18:

tergum foedum vestigiis verberum,

Liv. 2, 23, 7:

post verbere,

Stat. Th. 2, 143; 2, 172.—
(β).
Sing.:

percutimur caput conversae verbere virgae,

Ov. M. 14, 300; Sen. Herc. Fur. 801.—
b.
Of inanim. things, a stripe, stroke, blow (mostly [p. 1972] poet. ).
(α).
Plur.:

turgentis caudae,

Hor. S. 2, 7, 49:

ventorum,

Lucr. 5, 957; 6, 115:

radiorum (solis),

id. 5, 485; 5, 1104:

aquarum,

Claud. Laud. Stil. 1, 288.—Of the strokes of oars:

puppis Verberibus senis agitur,

Luc. 3, 536; Sil. 11, 493; cf. Ov. H. 18, 23.—
(β).
Sing.:

remorum in verbere perstant,

Ov. M. 3, 662:

trementes Verbere ripae,

Hor. C. 3, 27, 24:

adverso siderum,

Plin. 2, 8, 6, § 33.—
2.
Trop., plur., lashes, strokes:

contumeliarum verbera subire,

Cic. Rep. 1, 5, 9:

verbera linguae,

i. e. chidings, Hor. C. 3, 12, 3 (cf.:

verberari verbis, convicio, etc., under verbero): fortunae verbera,

the strokes of fate, Gell. 13, 27, 4.

Lewis & Short Latin Dictionary, 1879. - Revised, Enlarged, and in Great Part Rewritten. . 2011.

Игры ⚽ Нужно сделать НИР?

Look at other dictionaries:

  • Verber, — verbum Udsagnsord. Et verbum. Se også Valens, Sammensatte verber, Afledte verber. Semantisk inddeling: 1. dynamiske verber (handlingsverber) 2. statiske verber (tilstandsverber) Eller: 1. perfektive verber (slå) 2. durative verber (sove) 3.… …   Danske encyklopædi

  • Copula-verber — Verber som forbindes med subjektsprædi kativ (omsagnsled), som fortæller noget om subjektet: være, blive, hedde, kaldes, synes, anses for, betragtes som, holdes for, regnes for, døbes. Ex: han er en stor dreng …   Danske encyklopædi

  • § 29. Verber på trykstærk vokal — (1) PRÆSENS OG INFINITIV Verber som i infinitiv ender på en trykstærk vokal, falder i to hovedgrupper. I den ene (a) føjes endelserne r og s direkte til den trykstærke vokal uden at der indskydes et e . I den anden (b) kan der indskydes et e… …   Dansk ordbog

  • Afledte verber — Består af et ikke selvstændigt ord (forled) + verbum. Ex: misfornøje Se også Forled, Sammensatte verber …   Danske encyklopædi

  • Sammensatte verber — Består af ét eller flere forled + verbum. Syn. komplekse verber. Ex: over sætte, gen op bygge. Hvis forleddet ikke er et selvstændigt ord, kaldes det et afledt verbum. Ex: mis fornøje Typer: 1. Fast sammensatte (har tryk på sidste stavelse): tysk …   Danske encyklopædi

  • Intransitive — verber Verber som ikke tager direkte objekt. Modsat er Transitive verber. Syn. genstandsløse verber. Ex: sidde, stå. Nogle kan forbindes med et indre objekt (cognate objekt): jeg går en tur, jeg synger en sang …   Danske encyklopædi

  • Transitive — verber Verber som tager objekt. Syn. genstandstagende verber. 1. monotransitive: ét objekt: slå 2. ditransitive: to objekter: sende. Se Valens. Andre typer: 1. Præpositionsverber: forbindes med objekt v.h.a. en præposition: vi regner med ham. 2.… …   Danske encyklopædi

  • Deponente — verber, Udsagnsord med passiv bøjning, men har deponentia aktiv betydning: synes, lykkes. Syn. doponentia. Se Transitive verber …   Danske encyklopædi

  • Fuldverber — Verber som kan optræde alene som verbum (i modsætning til hjælpe og modalverber). Nogle kan være både fuldverbum og hjælpe verbum. Se også Verber, Verballed. Ex: jeg har en hund (fuldverbum) jeg har set en hund (hjælpeverbum) …   Danske encyklopædi

  • Genstandsløse — verber =Intransitive verber …   Danske encyklopædi

  • Genstandstagende — verber =Transitive verber …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”